fredag den 18. oktober 2013

Koppen og de to tomater

En velvoksen kop fra Bodum ( min foretrukne tekop ) sammen med et par tomater danner denne gang undskyldning for at svine et stykke pastelkarton til ..... hen over 3 dage er der tegnet .... sådan lidt af og på inden jeg nu vælger at stoppe tegnearbejdet ..... 

Efter fotografering af opstillingen lavede jeg et kvadratnet på fotografiet i photoshop elements.

Farvene ... et sæt med 80 stk. PanPastels ... blev fundet frem sammen med Sofft værktøjet ) se nederst i dette indlæg )

Næste skridt var optegning af 3x3 cm kvadratnet på et 50x65cm pastelark


Med et par pastelblyanter er der tegnet kvadratnet inden motivet blev overført fra fotografiet..... læg mærke til tallene, de svarer til linjenettet på fotografiet .... på den måde er det lettere at "holde styr på geografien"



De lyseste partier i motivet er markeret med en "malekniv" fra Sofft. Jeg har brugt "filbert" udgaven .... til venstre et foto uden tern ... til højre et print med kvardratnet ... med numre på linjerne !!!



Jeg lægger ud med indersiden af koppen.
Lyset som træffer koppen er lav vintersol ... modlys som giver skygge på den side at koppen som vi ser på ..... lyset træffer tomaten inde i koppen som reflekterer rødt lys der farver indersiden af koppen
Første tomat og indersiden af koppen er nu antydet .... den næsten sorte kant langs koppens åbning er begyndelsen til baggrunden ..... på ydersiden af koppen er nogle få strøg med paynes grey ...
Ydersiden af koppen tager form .... paynes grey med varierende mængde hvid .... indersiden er der arbejdet videre med ...


På fotoet ses en dug med prikker og kanten af bordet som en skrå linje/grænse ud mod det sorte intet øverste. Jeg vælger grøn baggrund i stedet for den lyse dug med prikker .... først og fremmest for at fremhæve de røde æbler ..
Store dele af tegningen er nu mere eller mindre på plads .... der mangler stilk og blade på tomaterne .... og reflektionerne på ydersiden af koppen ( vinduerne helt til højre i vores stue .... hvor man ser nogle okkerfarve huse )
Måske færdig .... undervejs er der løbende justeret på koppens runding, reflekser i underkoppen .....
Et hjørne af min tegnehule ..... taget med her for at vise at et billede må "hvile" lidt for at det selv kan "fortælle" hvad der skal rettes ..... fx baggrunden som er forandre fra det forrige foto til dette ... til venstre 3 ud af 4 bakker med PanPastels
Sofft maleknive og et par fingersvampe .... ved farveskift tørres spidsen på køkkenrullen

PanPastels og lidt flere fingersvampe
Færdig tegning ... ca 48 x 51 cm


Skriv endelig om du har kommentarer eller spørgsmål ;-) Peter

søndag den 22. september 2013

Blanke overflader ... tegning med PanPastel metallic sæt

For nogen dage siden dumpede en pakke PanPastels ned på mit tegnebord. Jeg har haft sættet med alle 80 i næsten 2 år …. og jævnligt glædet mig over det mange muligheder der ligger i dette medie, som befinder sig et sted mellem tegning og maling. Jeg plejer at beskrive det som “maling” i tør form … som man kan tegne med !!!

PanPastel Metallic sættet



PanPastel har med dette sæt introduceret 6 nye farve …. metallic … 4 varme farver guld, guld, bronce, kobber, og 2 kolde Sølv, tin.
Dette indlæg indeholder beskrivelse af forskellige PanPastel produkter, og en fotoserie som viser dele af processen.

Helt nederst i indlægget …  lidt om Sofft værktøjet ...

Tegningen er lavet på velourpapir med Sofft værktøj




Messing dåse med låg fra mit barndomshjem ( beregnet til opbevaring af kaffe ) og en Bodum preskande fra køkkenet.

Dette motiv lægger op en beskeden brug af metallic farvene.
Jeg satte dåsen og kaffekanden op på køkkenbordet modsat et sydvendt vindu. Efter lidt flytten frem og tilbage bestemte jeg mig til opstillingen på fotoet. Det der tiltaler mig, er de kraftige reflektioner af vindue i både messingdåsen og kaffekande.  Farverne i bordpladen og fliserne reflekteres i de blanke overflader i begge metalgendestande    ….. der er med andre ord mange muligheder …. og udfordringer …..








Her er motivet tegnet op med en lys pastelblyant ( herfra er alt tegnet med Sofft værktøj og PanPastels )







For at få rigtig farve på fliserne starter jeg med et lag 840.7 som er den næstlyseste Paynes Grey …. jeg brugte en af fingersvampene i begyndelsen og en malerkniv med firkantet spids til resten ….. som afslutningslag på fliserne fik de et lag 807.8  den allerlyseste i Paynes Grey serien …. når jeg ikke vælger hvid, er det fordi jeg ønsker en kold farve mod de varme/varmere farver i de to motivdele der står på bordet …






For at tilpasse kontrasten mellem fliserne og de to billedelementer foran, har jeg valgt at fliserne til venstre skal fremstå lysest og de længst til højre lidt mørkere.
Fliserne er bearbejdet ganske nøje med malekniven for at toneovergangene skulle blive helt som jeg ønsker ….
Fugen mellem fliserne er lavet med kanten af en oval malerkniv med 840.1 Paynes Grey Extra Dark






Messingdåsen har blank overflade og derfor reflekteres farverne fra omgivelserne i dåsens overflade. Der er grønne, gule, orange, brune og rødbrune farve i overfladen, plus enkelte gråblå toner ….. med en håndfuld malerknive …. en til hver farve …. er dåsen roligt og velovervejet farvelagt …. men nøje kontrol / sammenligning med dåsens farver og reflektioner.
Alle 6 metallic farver er brugt i beskedent omfang som næstsidste lag i de lysete områder … og punktvis i flere af højlyspunkterne.


Til sidst tjekkes tegningen op mod motivet …. endnu engang ;-)   og korrektioner gøres i nødvendigt omfang.


Kort om Sofft værktøjet


Tegningen herover er lavet med PanPastels ... soft pastels som ligger i lave plasticskåle (som sminke) .... det påføres med værktøjet på billedet herunder .... malerkniv med skumgummiovertræk og skumgummi "fingre" samt 3 større svampe.




Her er resultat af arbejdet med tegningen til dette blogindlæg …..  om lidt vasker jeg det hele med med lidt sulfo i lunkent vand …. og i morgen er de klar til brug igen. De er stadig misfarvede, men er i praksis så gode som nye. Alt efter hvilket tegneunderlag man arbejder på slides de lidt efter lidt …. spidserne til malerknivene slides hurtigst.
Jeg arbejder en del på pastelmats som har en overflade der minder om meget fint sandpapir … det tager naturligvis hårdt på svampene …. på pastelpapir holder de meget længere ...

Jeg håber dette har været informativt !

Skriv endelig dersom du har spørgsmål omkring PanPastels, Sofft værktøj og praktisk brug som tegne/malemedie!


Med tegnehilsen Peter ….

tirsdag den 10. september 2013

En hurtig pastelskitse

Foto Tor sendte til mig

Tor Olav Bjørbakk Steinsvoll ..... har lånt mig et foto med relativ lav opløsning ... Tor har lavet en pasteltegning med udgangspunkt i fotografiet ... og det gav mig idéen om at bruge samme tegning som udgangpunkt for en pasteltegning.




Tegnehulen ... her med 2 stk videokamera
... en GoPro gemmer sig bag ved kamerastativet,
ud for de gule pasteller ..
I lighed med Tor har jeg valgt at tegne på et hvidt ark Fabriano Tiziano .... hvilket er uvandt for mig, da jeg ellers  altid tegner på farvet papir. Som Tor, så tegner jeg med Rembrandt pasteller .... i tillæg til pastellerne har jeg brugt et par silikone"pensler" ... Colour Shaper ... størrelse 16 .... og undervejs har jeg også "tegnet" med fingrene ;-)









225 Rembrandt pasteller ... en iMac og en pastelskitse





Videoen viser i en blanding af 20 gange normal speed og real time afspilning hele tegneprocessen.








Tak til Tor for lån af fotoet

Musikken er af Kendra Springer og Kevin MacLeod

 

Den færdige pastelskitse ......



lørdag den 7. september 2013

Jippi ... en hund som elsker roser

Hunden Rose, blev på sin tur hjem til sine nye ejere døbt om til JIPPE .... og jeg må sige det passer perfekt ... denne kærlige hund flyver højt og lavt ....

Herunder er der glimt fra tilblivelse af denne tegning.

Der er tegnet på Sennelier pastelmap ( "pap" med pulveriseret kork ... så farverne sidder bedre fast i overfladen ) .... jeg bruger et halvt ark ... 32,5x50 ... og det færdige motiv beskæres til 29,7c42 ... A3

Jeg har lavet bundfarverne i hundens hoved og hele baggrunden med PanPastels, alt pelsarbejde er lavet med Derwent Pastel Pencils ... det gamle sæt med 90 farver ;-)

Motivet er her tegnet op på et halvt ark pastelmat ... jeg har tegnet med en lys pastelblyant

Roserne er "tegnet" med svamp ( Sofft ) og PanPastels .... begge dele kan ses på næste foto

Her et pluk af PanPastel sættet som tilsammen har 80 farver .... svampen jeg har lavet blomsterne og resten af baggrunden med ligger nederst til højre









Det meste af blomstermotivet som sammen med hunden skal danne forgrunden her ved at være på plads



.... bagrunden har her rammet Jippis hoved ind med en blanding av varme jordfarver og varierende grønne toner


Baggrundenden er stort set færdig og undertegningen på Jippis hoved er påbegyndt ..

... lidt af den hvide pels er antydet

... undertegningen i Jippis hoved er færdig og dermed forlader jeg mine PanPastels og går igang med Derwent Pastel Pencils som her på dette stadie er brugt bl.a. til øjet

.... pelsarbejde ... med pastelblyanterne ...  nu er tegninger færdig ... der mangler kun signatur og indramning





onsdag den 23. januar 2013

Gromit ... to tegninger af samme hund

Screendump fra den ene video .....

For en tid siden havde jeg fornøjelsen af at lave to tegninger af denne skønne hund.
Teknikken er en blanding af tørpasteller og pastelblyanter .......

... udfordringen var at finde farverne i denne sorte hund
... og som man ser, så fandt jeg en del farver :-)

Faktisk er disse to blandt mine favoritter når det kommer til hundeportrætterne
... jeg oplevede tilblivelsen som spontan / intuitiv
... det var en fornøjelse at se billederne vokse frem mellem fingrene

 



tirsdag den 15. januar 2013

Petra ... et pastelportræt



Med en æske "soft pastels" fra Koh-I-Noor har jeg lavet en profiltegning af Petra. Pastellerne er af den kvadratiske type og de hårdeste "soft pastels" jeg har tegnet med. Dette er ikke negativt ... mere et spørgsmål om hvad man har lyst til at tegne med. Der er 24 i æsken jeg har brugt til tegningen og der er som så ofte før tegnet på Fabriano Tiziano i A3 format - 160 g